Europamesterskaberne i Padel spilles 3.-9. november 2019 under de varme himmelstrøg i Portugal.

Danmark er repræsenteret i både dame og herreturneringen.

EM indledes med gruppespil

For begge turneringer lægges der ud med gruppespil.

Danmarks herrer er endt i pulje med Østrig og Spanien og damerne skal op imod Sverige, Finland og Polen.

Det betyder, at der for damernes vedkommende også spilles om den nordiske ære.

Damelandsholdet

EM spilles i doublerækker og udtaget til damelandsholdet er

  • Betina Pedersen / Marianne Rasmussen
  • Pernille J. Pedersen / Line Irby Nørregaard
  • Liv Deleuran-Skjold / Anna Dabrowski
  • Smilla Lindeskog / Siw Domela Hansen

Helle Pedersen er udtaget som reserve.

Herrelandsholdet

Til at spille kampene i herrerækken er disse mænd udtaget

  • Nils Skajaa / Esben Hess-Olesen
  • Emil Domela / Tore Deleuran-Skjold
  • Kim Daugaard / Morten Brødbæk
  • Mads Holm-Hansen / Nickolai L. R. Nielsen

Marc Møller og Alex Laugesen er udtaget som reserver.

Med holdene til Portugal tager også træner Husse Mehmedovic, så der er de bedste betingelser for gode resultater.

Dansk Padel ønsker holdene held og lykke til EM!